Vedtægter for Lynge-Broby Jagtforening -
sidst revideret 21-09-2007:
1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er LYNGE BROBY JAGTFORENING
1.2 Foreningens hjemsted er Sorø kommune.
2 Forholdet til Danmarks Jægerforbund
2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis
vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter.
2.2 Danmarks Jægerforbund hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
3 Formål og opgaver
3.1 Foreningens formål er, at samle alle jægere inden for foreningens område
og fremme disse interesser i tilslutning til Danmarks Jægerforbund's formål.
4 Optagelse
4.1 Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person.
5 Ophør
5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst én måneds skriftligt varsel
til udgangen af december.
5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter
nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.
5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ's
vedtægter §§ 36-41. Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed
godkendes af DJ' hovedbestyrelse.
5.4 Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.
6 Kontingent og hæftelse
6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt
kontingent.
6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for
husstands-, ungdoms- og seniormedlemmer samt for ekstraordinære medlemmer og
i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid mv.
6.3 Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
7 Ordinær generalforsamling
7.1 Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens
anliggender.
7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i september måned.
Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen i hænde
senest 1. august før generalforsamlingens afholdelse.
7.3 Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden
og indkomne forslag skal ske ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med
mindst 2 ugers varsel.
7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning
om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
3. Fremlæggelse af det
reviderede årsregnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af
kontingent.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af suppleanter
8. Valg af to revisorer og
to revisorsuppleanter
9. Eventuelt
8 Ekstraordinær
generalforsamling
8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes
af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 1/3 af
medlemmerne skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af,
hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat
over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær
generalforsamling senest 2 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær
generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til
medlemmerne med mindst 1 uges varsel.
9 Afstemninger
9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig
uanset antallet af fremmødte medlemmer.
9.2 Hvert medlem har én stemme.
9.3 Afstemninger sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller
hvis mindst 1/3 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.4 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet
fremgår af disse vedtægter.
9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af
samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
10 Bestyrelsen
10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den
overordnede ledelse af foreningen.
10.2 Bestyrelsen består af 5 medlemmer.
10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted (3 ulige år / 2 lige år),
dog kan formand og næstformand ikke være på valg samme år.
10.4 Bestyrelsen kan supplere sig med op til 2 medlemmer.
10.5 Bestyrelsen afholder
møde efter behov, når formanden eller f.eks. 2 af medlemmer af bestyrelsen
begærer det. Bestyrelsen vælger af sin midte: Formand, næstformand, sekretær
og kasserer.
10.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne
er til stede.
10.7 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme.
10.8 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed er formandens - eller i dennes fravær næstformandens stemme
afgørende.
11 Tegningsret
11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af
formanden, henholdsvis næstformand, i forening med et andet
bestyrelsesmedlem.
11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives
til kassereren.
12 Formue og regnskabsår
12.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendte
pengeinstitutter eller sikre værdipapirer.
12.2 Regnskabsåret er 1. august til 31. juli.
13 Revision
13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf.
punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere
til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i
overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.
13.2 Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn.
13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.
14 Opløsning
14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 3/4 af samtlige
tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende
generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højst to måneders
mellemrum, vedtage, at foreningen opløses.
14.2 Foreningens eventuelle formue skal - efter at alle forpligtelser er
opfyldt - forvaltes af DJ i indtil fem år. Stiftes en ny lokalforening under
DJ i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede
formue til den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter
femårsperiodens udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål.
15 Ikrafttræden
15.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på generalforsamlingen den 9.
måned 2007 træder i kraft, når de er godkendt af Danmarks Jægerforbund.
Ovenstående
vedtægter er godkendt af generalforsamlingen
den 21/9 2007
Underskrevet af Formand, Kasserer, Revisor 13/12 2007
Godkendt af Danmarks
Jægerforbund's hovedbestyrelse den 14/1-2008.
Underskrevet af administrationschef Marianne Weil.